Efter en årrække med dårlige nyheder - i form af et konstant skrumpende filmudvalg - lancerede Fujifilm, nærmest ubemærket, en ny film i starten af 2022. Det fik for en stund frygten for at Fujifilm var ved at indstille filmproduktionen til at forsvinde, men hvad betyder den nye lancering egentlig og hvad gemmer sig bag den nye emballage?
Fujifilm har ikke været særlig informative omkring deres nye film, og når de endelig har udtalt sig har det primært været omkring design og markedsføring, som nu, eftersigende, er tilpasset et yngre publikum. Derudover bekræfter de at de "ønsker at videreføre sine stolte traditioner indenfor analog fotografering", i samarbejde med "værdsatte partnere verden over". Og det sidste er interessant.
Ved første øjekast er der primært to ting som er værd at notere. Emballagen er rent fysisk blevet en smule større og filmen er ikke længere produceret i Japan, men i USA. Derudover er den lille plastik beholder, som filmen ligger i, blevet erstattet af en version med et nyt låg. Den nye æske har samme dimensioner som Kodaks æsker, Kodaks film bliver ligeledes produceret i USA og Kodak benytter samme plastik beholder til sine film, så det er nærlæggende at tænke at filmen er en rebrandet Kodak film. Og hvis man sammenligner filmens farvekurver med en Kodak Gold film, så må man konkludere at mistanken er berettiget. Farvekurverne er 100% identiske eller i hvert fald tilpas identiske til at det kan være svært/umuligt at skelne for et utrænet øje.
Og hvad betyder det så i praksis? Er filmen blevet dårligere eller er det snyd og bedrag? Kodak Gold er en glimrende film, som er skattet af fotografer verden over, og det er på ingen måde et nyt fænomen, at virksomheder benytter sig af underleverandører. Sony producerer billedsensorer til hovedparten af de førende kameraproducenter, og en lang række objektiver bliver ligeledes enten rebrandet eller produceret på licens af en lille håndfuld underleverandører. Men det giver naturligvis mindre diversitet og rent nostalgisk er det trist at endnu en leverandør nedprioriterer filmproduktionen. På den anden side er det glædeligt at Fujifilm ikke endegyldigt kaster håndklædet i ringen, som mange ellers har frygtet, men på et eller andet niveau comitter sig til analog fotografering.
Fujifilm er som tidligere nævnt ikke ret åbenmundet i forhold til deres filmproduktion, og det har ikke været muligt at få hverken be- eller afkræftet om produktionen af den klassiske C200 indstilles eller om den nye 200 film blot bliver et supplement for at imødekomme den stigende efterspørgsel på farvefilm. Vi har indtil videre fået leveret 50% af den nye og 50% af den gamle film, så for nuværende tyder det på at begge film fremadrettet vil være tilgængelige.
Og hvordan udmønter det hele sig så i praksis? Vi har været på gaden og skudt et par film med identiske kameraer, så vi har et mere håndgribeligt sammenligningsgrundlag.
Den nye Fujifilm 200:
Den gamle Fujifilm C200
Den nye Fujifilm 200:
Den gamle Fujifilm C200:
Den nye Fujifilm 200:
Den gamle Fujifilm C200:
Den nye Fujifilm 200:
Den gamle Fujifilm C200:
Hvilken film fortrækker du? Er du mest til det karakteristiske let gyldne Kodak look eller de mere rødlige Fujifilm toner?