ADJ 2071 er produceret i Danmark af massive egetræslister, så der er ikke tale om en laminatramme, men en smuk naturlig træramme i bedste kvalitet. Rammerne er præcis som naturen har skabt dem, med individuelle strukturer og årer, hvorfor en vis variation må forventes. De leveres med glas, MDF bagbeklædning og beslag til ophængning.
Rammen har et moderne udtryk og passer perfekt ind i den nordiske indretningsstil, da kantlisten er smal og diskret.
ADJ blev grundlagt af Axel D. Jensen tilbage i 1946 og har stolte traditioner for godt håndværk og kvalitets produkter. Gennem alle årene er der blevet solgt og produceret rammer fra eget værksted, i såvel standard som special mål. ADJ Denmark ligger i Bjerringbro med produktion og lager.